Jeg er centreret i det Guddommelige, og alligevel er der rastløshed, men på overfladen ser alt perfekt ud/skønt alt ser perfekt ud på overfladen.
I enhver søgendes liv kommer der tidspunkter, hvor hjertet er uroligt/bekymret og der er rastløshed. I vesten kaldes det “Sjælens mørke dag”. Der kommer tidspunkter, hvor satvik Shakti (positive energi) er lav og rajogun og tamogun er høje, hvilket fører til rastløshed. Der er tre slags taap ( bod/soning/straf) og en af disse kaldes adhyatmic taap (spirituel elendighed). De er dog kun forbigående/i en kort periode. Derfor er Satsang meget vigtigt, især når man ikke har lyst til at deltage. En gang i løbet af tolv år/hvert tolvte år viser en manglende spiritualitet sig. Der vil opstå tvivl på Selvet, Vejen og Guruen. Dette står skrevet i de hellige skrifter. Derfor er der Kumbh Mela festival hvert tolvte år, hvor alle de hellige mænd mødes for at fjerne alle deres synder. Denne tradition er meget gammel. Et sted hvor søgende samles til Satsang og hvor Vedaerne bliver reciteret – kalvuga* kommer der aldrig.
*kalvuga/kalyuga??? Means a time of darkness (absence of knowledge).
Betyder mørkets/formørkelsens tid (mangel på Viden/kundskab/indsigt eller manglende Viden/kundskab/indsigt)