Der er tre slags kærlighed. Kærlighed der udspringer af fortryllelse, kærlighed som udspringer af bekvemmelighed og Guddommelig kærlighed. Forstår I hvad jeg siger? Den kærlighed der bunder i fortryllelse, holder ikke længe. Den udspringer af ukendskab eller af tiltrækning. I denne form for kærlighed mister man hurtigt tiltrækningen, og kedsomheden sætter ind, som i de fleste kærlighedsægteskaber. Denne kærlighed mindskes måske og medfører frygt, usikkerhed, utrykhed og tristhed. Den kærlighed der udspringer af bekvemmelighed og fortrolighed vokser. Men denne kærlighed har ingen spænding/begejstring/lystfølelse, ingen entusiasme, glæde eller ild. For eksempel føler du dig bedre tilpas med en gammel ven, som er en velkendt person, end med en ny person. Den guddommelige kærlighed overgår begge de ovennævnte. Den guddommelige kærlighed har en evig/bestandig friskhed. Jo tættere/nærmere du kommer jo mere fortryllelse og dybde finder du. Den guddommelige kærlighed har trøst, entusiasme og velkendthed. Der er aldrig kedsomhed og den holder alle oppe på tæerne. Verdslig kærlighed kan være som et hav, men et hav har en bund. Den guddommelige kærlighed er som himlen, grænseløs og uendelig. Fra havets bund, stig til vejrs/svæv ind i den vidtstrakte/umådelige himmel. Hvis du vil vide mere om Guddommelig kærlighed, se vores Bhakti Sutras.