Yoga

Festen er Ovre! Detox med Yoga

Er du træt efter feriens og højtidens fest og fejringer? Men holdt du ferien og festen for at blive træt? Ferier vil også komme i fremtiden og du vil blive træt igen. Hvad er enden på denne uendelige hønen og ægget-historie? Læs med...

Danseskoene er danset tilbage på sko-hylden. Nytårsfortsætterne er gjort, kufferterne er måske pakket ud igen efter ferien. Du er sat op til at møde det nye års udfordringer, til at forfølge nye mål og ind i mellem til at kigge i den nye kalender efter den næste, lange ferie. Minderne er stadig friske fra den nys overståede ferie, men er du?

Folk klager ofte over nakkesmerter, stivhed i lænden og ømme ben efter ferien. De tager på ferie for at opleve forandring eller for at få et afbræk i monotonien, for at lade op, for at forkæle sanserne, men ender med at være for trætte til at lave noget i den sidste del af ferien. Her bringer vi seks gode yogateknikker til at genoplade dig selv efter den søde højtid.
 

  1. Vekselåndedrættet (NadiShodhan Pranayama):At tage på de oversøiske rejser eller lange rejser kan nogle gange være udmattende p.g.a. jetlag. Denne åndedrætsøvelse kan du udføre i lufthavns loungen eller i taxien på vej hjem, ja overalt. Vekselåndedrættet hjælper med at få alle nerverne i kroppen til at slappe af efter rejseriet og alle de mange indtryk. Den hjælper også med at berolige sindet, forløse akkumuleret stress i krop og sind og på en grundig måde afspænde kroppen.
     
  2. Blæsebælgen (Bhastrika Pranayama): Tre runder af Bhastrika pranayama kan få dit energiniveau op og ringe! Denne åndedrætsøvelse virker bedst når du har pakket dine kufferter ud og du har brug for et skub til at rejse endnu en kilometer efter mælk til imorgen!
     
  3. Solhilsenen (Surya Namaskar): En komplet kropstræning som strækker, toner og afspænder musklerne. Du kan gøre dem lige som du har lyst - i langsomt, medium eller hurtigt tempo. Det er en fremragende øvelse til at tabe dig med, hvis du er en af dem, der tager på på dine ferier. Den hjælper også med at løsne op i de spændte muskler og afspænde en øm ryg. Perfekt til en efter-ferie detox.
     
  4. Åndedrættet Det Lysende Hoved (KapalBhati Pranayama): Når Dr. Sejal, en Sri Sri Yoga ekspert forklarer vigtigheden af denne åndedrætsøvelse, så understreger han at omkring 80% af toxinerne i vores krop udrenses af vores lunger og kommer således ud gennem udåndingen. Når du laver KapalBhati regelmæssigt detoxer du alle din krops fysiologiske systemer. Som navnet antyder så får den dit hoved til at skinne og lyse igen efter feriens udmattende aktiviteter. Øvelsen giver glød til dit ansigt og den kan også hjælpe dig med at tage dig rundt om taljen! Åndedrætsøvelsen understøtter fordøjelsestragtens arbejde, så du optager næringsstofferne bedre.
     
  5. Sukshma Yoga: En forfinet (subtil) form for yoga som består af enkle og effektive øvelser, som giver en god og hurtig afspænding. Dens fordel er, at den kun tager kort tid at udføre og at den ikke kræver nogen forberedelser. Disse øvelser åbner vores subtile, altså fine energikanaler på en session på mellem 5-7 minutter. Du kan selv opleve forskellen! på vores Sri Sri Yoga sessioner.
     
  6. Meditation: Og til sidst, genskab kontakten til dig selv. Endelig er det tid til at vende opmærksomheden indad efter at have haft så travlt med at møde venner og bekendte i højtiden. Om du har besøgt nye steder, været til udmattende fester eller på eventyrlige trekking camps, så har du måske ikke haft så meget tid til at opleve dit eget nærvær. Meditation vil hjælpe dig med at tage et hvil og gå dybt i dig selv. Det kan være en af de bedste afgiftningsmetoder som kan hjælpe dig med at geare ned og formindske dit stressniveau efter en hektisk ferietid.


Lad os fejre det nye år med et yogabrag!