Yoga

Hvad er Yoga?

Ordet yoga er afledt af Sanskrit ordet “yuj” der betyder forening; foreningen af den individuelle bevidsthed med den universelle bevidsthed.

Yoga er ikke bare motion for kroppen, men en vej til fuldstændig harmoni mellem krop, sind og ånd.

Det er en flere tusind år gammel visdom til en sundere, lykkeligere og fredeligere måde at leve på, som ultimativt fører til selvrealisation, forening med Selvet.

Yoga bringer sindet til nuet, hvorved sindets klarhed og opmærksomhed forbedres.

Sindet bliver fredfyldt og i stand til at klare hverdagens stress.

De gamle skrifter foreslår adskillige metoder til at nå denne forening med Selvet, f.eks.:

 

• Gennem viden, Jnana yoga

• Gennem hengivelse, Bhakti yoga

• Gennem uselvisk handling, samfundstjeneste, Karma yoga

• Gennem vedholdende øvelser at opnå velbehag i krop og sind, Hatha yoga

• Gennem meditation, Raja yoga

• Gennem øvelser at vække og regulere strømmen af prana* energi, Kundalini yoga

 

*Prana er et Sanskrit ord der betyder universel livsenergi

 

 

SUBSCRIBE