Patanjali Yoga Sutras - Vidensbrev 28
"Maitrikaruna muditopekshanam sukhadukhapunyapunyavishayanam bhavanataschitta prasadanam''
maitri = venlighed; karuna = medfølelse; mudita = glæde; upeksha = ligegyldighed; sukha = lykke; dukha = lidelse; punyaha = dyd; apunya = synd; vishayanam = situationer; bhavanataha = kultivere; chitta = sind; prasadanam = harmonisk
"Ved at kultivere venlighed, medfølelse, glæde og dyder, og ved at udvise ligegyldighed over for lidelse og syndefulde handlinger, vil du få et harmonisk sind."
-Patanjali Yoga Sutra #33
Patanjali kategoriserer menneskene i verden. Der kan kun være fire typer af mennesker, siger han:
- ●Mennesker der er glade
- ●Mennesker der er ulykkelige
- ●Mennesker der er engagerede i gode handlinger og beundringsværdige handlinger (velsignede mennesker)
- ● Mennesker der er engagerede i mindre gode handlinger eller ondskabsfulde handlinger (syndefulde mennesker)
Hvordan håndterer du dem?
Han siger maitri – venlighed over for de mennesker, som er glade. Vær venlig over for glade mennesker. Hvis du ikke er venlig mod dem, vil du blive jaloux. Din jalousi kommer af, at nogen er gladere end du. Men hvis du ejer dem, hvis du føler de tilhører dig, vil du ikke være jaloux på dem. Du er nemlig ikke jaloux på nogen, der står dig meget nær. Når de er glade, generer det dig ikke, og det bringer ikke jalousi op i dig. Når du tænker, at den og den person er glad, og du ikke er forbundet med dem, kan jalousi dukke op. Så siger han (Patanjali), bliv ven med dem, hav en følelse af venlighed over for dem.
Du kan se det samme Selv i alle, men følelsen vil ikke være den samme over for alle mennesker. Følelserne kan variere for en begynder. Man føler ikke det samme over for alle, selv om du intellektuelt måske siger, ‘Der er kun mig selv dér’. Siden dine følelser ikke endnu er fuldt ud kultiverede, ikke fuldt ud etablerede, vil du stadig have præferencer. Hvilken præference vælger du da? Og han siger: Vær venlig over for dem, der er glade.
<< Et Sind hvor alt bevæger sig i samme retning er Glæde Sådan håndterer du ulykkelige mennesker >>
(Denne artikel er del af en serie af visdomsartikler som er baseret på Sri Sri Ravi Shankar's kommentarer til Patanjali Yoga Sutras.)