Af Babeeta Chhabra
Idet jeg sætter mig ned for at spise, så ser jeg dampen stige op fra min tallerken med khichadi (en let grød af ris og linser) som jeg har lavet med lækre grøntsager og smeltet ghee (klaret smør) og frisk kværnet peber på toppen. Den er en kold novemberdag. Jeg kigger ned på tallerken og føler den varme mad i min mave. Normalt når jeg er helt udsultet, så fortærer jeg hele tallerkens indhold næsten uden at trække vejret. Men idag var anderledes. Jeg fik en følelse af fuldkommenhed fra de mange forskellige farver, den lindrende duft og synet af den smeltende ghee på tallerkenen. Idet øjeblik ønskede jeg at alle ville elske khichadi, som jeg elsker det, og ikke bare associere retten med noget som man spiser, når man er syg og svag.
Khichadi er min yndlingsmad blandt alle velsmagende og lækre retter...Jeg tror på at det, som gør den særligt velsmagende er en særlig ingrediens...kærlighed.
For mig er det at spise på Yoga-vis netop kunsten at elske mad og at være opmærksom på den kærlighed som er puttet i maden. Og også opmærksomhed på at anvende de yogiske Yama'er (Afståelser fra at gøre ondt), mens du tilbereder og spiser maden.
Det ser ud til at det at spise på Yoga-vis er underdrejet her i det 21. århundredes ræs. Vi har en tendens til at spise på farten, varme i mikrobølgeovnen og spise mens vi taler i mobiltelefon. Det, at sidde ved hjemmets spisebord og spiste sammen i familien og tage god tid til at tygge maden, er næsten blevet et fortidscenarie. Alligevel når vi kigger på forskellige kulturer og traditioner verden over, så er det at sidde og spise sammen en fælles tråd som væver det sociale stof i samfundet.
Ashrammer, kirker, templer, mosker, synagoger omfavner alle dette princip om at sidde og spise sammen. Så spørgsmålet er hvordan vi gen-indfletter denne værdi i vores travle liv? Johanna Baig, en amerikansk kunstner og fortaler for at spise sundt siger "Samfundets individer oplever en større og større isolering med internet, Facebook, Twitter og det at alle er så optagede af at se på deres Smartphones. Man kan sige at der er en stigning i at interagere og relatere med hinanden… mens de sociale kulturdyder bliver mere og mere kørt ud på et sidespor. Vi har brug for at forpligte os til at sidde sammen med venner og familie og også at være sammen over temaer som at spise mad fra forskellige etniske baggrunde, så vi kan lære om forskellige kulturer gennem mad og der igennem finde sammen igen".
Ved at integrere Yogaens Yamas (Afståelser fra at gøre ondt) kan man bedre forstå værdien af at forbinde sig med sig selv og med samfundet gennem det at spise.
Det yogiske princip om Ahimsa (ikke-vold)
Swami Maya (Maya Tiwari), en af Ayurvedaens kendte forfattere, definerer det yogiske ikke-volds princip som en "forpligtelse på at beskytte naturen ved at vælge sund, livsfremmende mad" og ved at leve Ikke-voldsprincippet, så genvinder du harmoniens og ikke-voldens ånd i dig, som bringer glæde og overflod til familien og samfundet.
Forestillingen om Ahimsa er mest åbenbar for mig, når jeg spiser min mors mad. Selv nu giver det at spise min mors nærende, vegetariske mad med fingrene (forfatteren har indiske rødder) den mest tilfredsstillende følelse inden i. Faktisk er den gamle tradition med at spise mad med fingrene et udspring af den gamle lære om mudra'erne (yogiske håndstillinger). Når vi bringer fingerspidserne sammen for at samle maden op, så stimulerer det de fem elementer og inviterer agni'en altså fordøjelsesilden til at aktivere fordøjelsen. Hver finger er en forlængelse af en af de fem elementer, som sørger for at forvandle maden lidt allerede inden den er blevet fordøjet inden i, er det ikke utroligt?
Yoga mål: hænderne som en måleskål
Hænderne har før i tiden i Indien og andre steder i verden været en måleskål for alle vores behov. Selv afstanden mellem leddene på hver finger er en måleenhed (angula), kosmisk designet til at måle krydderier, urter. I Ayurveda refererer termen anjali til det mål, som du kan have i dine hænder, når du holder dem sammen og former en skål. Gurudev Sri Sri Ravi Shankar nævner ofte, at den rigtige mængde af mad at indtage ved et måltid er den, som du kan have i dine hænder, når du holder dem sammen som en kop, hvis du vil holde en sund balance i maven.
Asteya & Aparigraha - to Yogaprincipper
Mad er forbundet med alle Yogaens Yama'er (Afholdelser fra at gøre ondt). Ligesom det at spise kan forbindes med Ahimsa (ikke-vold), således kan det også forbindes med Asteya (ikke-stjæle princippet) og Aparigraha (ikke at samle til hobe-princippet). Når man spiser junk food, ikke-vegetarisk mad og propper sig med mad, så kan det ses som at stjæle ens eget helbred fra kroppen. På samme måde, når man ikke er grådig, d.v.s. når man spiser det rette mængde af mad og i et roligt tempo, så kan man engagerer sig i verden med en lethed i sindet og i kroppen og med en bedre evne til at tænke, bevæge sig og handle med klarhed og opmærksomhed. Så det ser ud til at spise på Yoga-vis rækker ud over bare at spise, når du er sulten og for at opretholde kroppen, det hægter sig også på de etiske koder som styrer et sund, balanceret sind, krop og ånd. For mig er det en kærlighedshandling, og i kærlighed kan vi ikke undlade at nære Selvet. Er der nogen som har lyst til lidt Khichadi?
(Babeeta Chhabra underviser Art of Livings Sri Sri Yoga og Sri Sri Natya (danse)kurser. Hun bor pt. i Canada)
