Uden kærlighed bliver studiet af selvet (Swadyaya) bare endnu en ting som skal overstås. Uden overgivelse kommer studiet af selvet til at mangle charme. Kan du se, hvad jeg mener? Uden hengivelse, uden kærlighed, så bliver den spirituelle vej meget tør ligesom flamingo. Det er som en kage uden sødt, en pudding uden sukker, brød uden salt eller smag. Ishwarapranidhaana. Hvordan opstår kærlighed til Herren (eng. The Lord)? Hvordan kan den blomstre?
Første skridt er at se Herren som adskilt fra dig selv. Det er nødvendigt at være to for at en overgivelse kan ske. "Du er Herren over alle dyder og jeg er ingen." I denne tilstand kommer oplevelsen af at være ingen. Så opstår realisationen af at 'Det hele er dig'. Fra 'det hele er dig' til 'det hele er mig, mig, jeg, jeg'." "Denne krop er din, universet er dit. Åh Herre! Hele dette univers er dit. Smilet er dit. Sindet med alle dets konflikter er dit". Denne måde at ofre sig på, er i sig selv en teknik, som bringer dig hjem igen. Ishwarapranidhaana bringer dig i samadhi, en ekstase i meditationsform..
At ofre lys, røgelse, blomster er der ikke noget stort i. Offer hvert sekund alle dele af din krop, hvert øjeblik i dit liv, hvert åndedrag, enhver tanke - god, dårlig, behagelig, ubehagelig, hvadsomhelst. Offer al negativiteten, al positiviteten. Ved at ofre al negativiteten bliver du fri. Ved at ofre alle de positive dyder som du mener du besidder, så bliver du fri. Du vil ikke blive arrogant. Dyder gør dig arrogant. Dyder får dig til at opføre dig som om du er noget specielt.
Det er dine mangler som trækker dig ned og får dig til at have det dårligt med dig selv.Hvis du begynder at have det dårligt med dig selv, så mister du forbindelsen til det guddommelige. Der er ikke noget eller nogen som sørger for at du er forbundet med det guddommelige. Kan du se hvad jeg mener? Det er op til dig selv at føle dig tæt på det guddommelige. Det er op til dig at føle dig tæt på nogen som helst i det hele taget. Selv om de ikke føler sig tæt på dig, det gør ikke noget. Du skulle begynde at føle dig tæt på dem. Det gør ikke noget, hvis de ikke føler at du er tæt på dem. Hvordan kan du vide det? Du kan ikke vide det alene ud fra den måde de opføre sig på. Det er ikke den rigtige måde at afgøre det på. Det er fordi at intet andet end dit eget selv kan overbevise dig om, at du er det guddommelige kær. Hold op med at sammenligne dig med andre.
På samme måde med Mesteren. Du siger "Åh, den og den er så tæt på Guruji og ikke på mig, fordi han taler mere med dem og smiler mere til dem. Han taler ikke med mig, smiler til mig". Dette er din illusion. At tale eller ikke tale med Mesteren betyder ikke noget. Du begynder selv at føle dig som den eneste ene og at du er den som er tættest på ham. Så vil du se, at det begynder at ske, du begynder at blomstre. Hvilket frø du end sår, så vil det vokse. Hvis du sår frøet "Jeg er håbløs, jeg er ikke god nok" så vil et "ikke god frø" begynde at vokse.
Ofte så vokser der nytteløs ukrudt op uden at vi har plantet det. Du har ikke brug for at gøre en indsats, de gror bare. Men en nyttefuld plante har brug for opmærksomhed. Ukrudt har ikke brug for opmærksomhed. Når du føler, at der kommer ukrudt op hver dag, alle de uønskede, unødvendige tanker, så er det swadhaya (studiet af dig selv), og opmærksomhed, der er din vej ud. Du kan luge ukrudtet ud - og kun lade det essentielle gro.
>><< Kroppen er inde i Sindet <<Elendighedens Slør >>
((Denne artikel er del af en visdoms-serie af skriverier som er baseret på Sri Sri Ravi Shankar's kommentarer til Patanjali Yoga Sutras.)
Klik her for at se flere yogaartikler
