Denne yogastilling har fået navn efter den form kroppen danner i stillingen - buens form. Dhanurasana (Buen) er en del af Padma Sadhana -serien. Udtale: DHUN-ur-AAHS-uh-nuh.
Dhanu = Bue; Asana = Stilling
Udførelse af Buen (Dhanurasana)
-
Lig på maven med fødderne i hoftebredde og armene ned langs siden af kroppen.
-
Bøj knæene og tag fat om anklerne (eller fødderne, hvis du bedre kan nå dem).
-
På indånding: Løft brystet op fra gulvet og træk benene op og tilbage.
-
Se lige frem med et smil. Rund læberne opad så de passer til kroppens runding!
-
Hold stillingen og læg mærke til åndedrættet. Kroppen er nu spændt som en bue.
-
Fortsæt med at tage dybe åndedrag og slap af i stillingen, men pas på ikke at overstrække.
-
Efter 15-20 sekunder på udånding: Slip anklerne, lad ben og bryst komme tilbage til gulvet og slap af.
Fordele ved Buen (Dhanurasana)
-
Styrker ryggen og musklerne i underlivet.
-
Stimulerer forplantningsorganerne.
-
Åbner bryst, hals og skuldre.
-
Styrker arm- og benmuskler.
-
Giver større fleksibilitet i ryggen
-
God mod stress og udmattethed.
-
Lindrer gener ved menstruation og ved forstoppelse.
-
Har en gavnlig effekt på nyreproblemer.
Problemer ved udførelsen af Buen
Undgå at praktisere Buen (Dhanurasana) hvis du har for højt eller for lavt blodtryk, brok, problemer med nakken, smerter i lænden, hovedpine, migræne eller hvis du for nylig er blevet opereret i underlivet.
Kvinder bør undgå denne øvelse under graviditeten.