Vi oplever alle behagelige og ubehagelige oplevelser i livet som påvirker vores sind og krop. I det som vi i dag betragter som et relativt normalt liv oplever flere og flere at have stressrelaterede forstyrrelser. Jo mere forstyrrende oplevelserne er, jo dybere indtryk efterlader de. Kan vi på nogen måde forstå den tilstand som mennesker, der lider af eftervirkningerne af gentagne traumaoplevelser eller overlever ekstremt livstruende situationer, lever i?
Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) er navnet på en alvorlig tilstand som nogle gange opstår hos personer som har været udsat for en eller flere traumatiserende hændelser. Almindelige symptomer i denne tilstand er genkommende flashbacks, en trang til at undslippe tanker og folk som er associeret med den traumatiske hændelse, eller en lammelse i hukommelsen i forhold til hændelsen og hyperarousale reaktioner (altså adfærd som er præget af et højt ængstelses-niveau). På et kropsligt niveau er symptomerne hovedpiner, muskelspændinger og smerter, brystsmerter, træthed, ændringer i sexlysten, maveonde, søvnproblemer og forstyrrelser i blærefunktionen. På det psykiske niveau, så er mareridt, rastløshed, ængstelse, mangel på motivation eller fokus, irritabilitet eller vrede og depression almindelige i denne tilstand. I adfærden manifesterer tendensen til at overspise sig, misbrug af stoffer og alkohol og social tilbagetrækning.
Hændelser som f. eks. involverer død, alvorlig kvæstelse, trussel mod en selv eller andre, hvor man oplever intens frygt, rædsel eller magtesløshed kan give sådanne symptomer. Folk, der er i højrisikozonen er de som oplever naturkatastrofer, tortur eller voldelig kriminalitet, og folk som arbejder i jobs, hvor de er udsatte for vold f.eks. soldater, politifolk eller redningsfolk. Børn kan udvikle PTSD p.g.a. hvis de mobbes og trynes. Lidelsens kerne er kamp eller flugt impuls. Denne reaktion forbereder kroppen til kamp eller flugt, når vi oplever at vi er truede. Vores syn skærpes, opmærksomheden intensiveres, vores impulser kvikkes op og vores oplevelse af smerte formindskes. I intense situationer og gentagne traumatiske situationer, bliver denne flugt eller kamp respons oftes ikke mødt og håndteret på den nødvendige og passende måde. Krop-sindkomplekset forbliver i en højalarmstilstand og kan efterfølgende ikke slappe af p.g.a. de stærke indtryk som oplevelsen førte med sig. Dette fænomen oplever vi stort set alle til en hvis grad i vores liv, men PTSD er dybt skadende og forvirrende og har langvarige, dysfunktionelle indvirkninger på den enkelte.
Yoga tilbyder et unikt og ældgammelt system til at håndtere sindet og følelserne.
Yogas forskellige principper tilbyder hjælp til at opklare mysteriet om vores oplevelser og deres indflydelse os.
Ifølge den gamle yogiske viden er en af de allerstørste stressfaktorer på vores nervesystem sindets flakken mellem fortiden og fremtiden. Simpelthen ved at sidde og observerer vores tanker kan vi opleve dette princip i aktion - vi er enten tankemæssigt optaget af hændelser i fortiden eller vi overvejer hvad fremtiden vil bringe. Dette fænomen intensiveres i PTSD-tilstanden og når man samtidigt overvejer de stærkt intensiverede eftervirkninger, så bliver det en kompliceret og sensitiv forstyrrelse med et dybt, unikt og personligt præg.
Når vi tænker på fortiden, så fremkalder det følelser af anger, vrede, frustration og skyld, mens tanker om fremtiden skaber ængstelse. Selvfølgelig er der positive oplevelser fra fortiden, men sindets tendens er at hænge fast i negative oplevelser og tanker.
Også vores opfattelsesevne farves af vores oplevelser og der er fem aspekter som farver vores opfattelseevne:
- Forståelse: Sindet er optaget af at forstå. Forståelsen baseres på direkte oplevelser eller pålidelige kilder.
- Misforståelse: Sindet forstår tingene forvrænget i forholdet til realiteterne. Når logikken kommer til kort og ukorrekte informationer dominerer sindet. I den tilstand er vi ude af stand til - tilbundsgående - at forstå, det vi ser. Dette sker ofte p.g.a. fortidens præg på os - fortidige oplevelser farver og slører vores udsyn på nuet.
- Fantasier: Glædesfyldte eller behagelige fantasier, forestillinger - i ekstreme tilfælde kan fantasierne lede til paranoia.
- Søvn: Når sindet ikke er i nogle af de tre ovenstående tilstande.
- Hukommelse: Alle bevidste oplevelser efterlader et indtryk i individet. Disse indtryk lagres som minder. Det er ikke muligt at afgøre om et minde er sandt, falsk, ufuldkomment eller selvopfundet.
Viden om yoga kan lindre os,vejlede os og give klarhed i sindet. Det er den ultimative selvhjælp. Men først må vi berolige sindet, berolige systemet.
Det første skridt i ens yogapraksis er at forene sindet og kroppen ved hjælp af åndedrættet, mens opmærksomheden rettes mod hvad som sker lige nu i øjeblikket. Intense følelser og tanker kan opleves og intensiteten kan formindskes i takt med at sindet falder til ro og kroppen tillader indtrykkene at gå over. En dybere oplevelse af vores eksistens bliver mulig og det tillader krop-sindkomplekset at mærke fred og genererer positive følelser, så individet kan begynde gradvist at forvandle sig. Med regelmæssig, gentagen praksis og vejledning kan en yogapraksis give langsigtet lindring og et frisk, nyt perspektiv for folk som lider af PTSD
