Yoga

Yoga mod rygsmerter

Har du ondt i ryggen, fordi du har siddet eller stået op i mange timer? Lav denne simple yoga øvelse når som helst, hvor som helst og bliv fri for rygsmerter på bare fem minutter med dette "rygstræk i alle retninger"!

Sådan laver du "rygstræk i alle retninger":

Du kan nemt lave denne yogaøvelse hvor du end befinder dig; som kontoryoga på din stol ved skrivebordet, yoga på flyveturen, foran tv'et mens der er reklamer eller på din yogamåtte.

Sid behageligt i Sukhasana (skrædderstilling). Hold ryggen ret og skuldrene afslappede. Og vigtigst af alt; smil. Hvis du hellere vil lave disse yogastillinger i stående stilling, så sørg for at have parallelle fødder.

Forlæng rygraden the spine

  1. Ånd ind og løft dine arme langsomt op fra siden.

  2. Flet dine fingre sådan at tommelfingrene rører let ved hinanden.

  3. Stræk dig opad så meget som du kan, mens det stadig føles behageligt. Hold albuerne strakte så meget som du kan; biceps skal røre ved ørene.

  4. Hold denne stilling i 2-3 lange dybe åndedræt.

Tip for at gøre rygstrækket dybere: Træk forsigtigt navlen ind mod rygraden.

Drej rygraden til højre og venstre

Dine fingre skal stadig være flettede over hovedet

  1. Drej blidt til højre side, mens du ånder ud. Hold denne stilling i 2-3 lange åndedræt.

  2. Ånd ind og kom tilbage til midten.

  3. Ånd ud,drej til venstre side og hold igen denne stilling i 2-3 lange åndedræt.

  4. Ånd ind og kom tilbage til midten.

Bøj rygraden til højre og venstre

Dine fingre er stadig flettede over hovedet.

  1. Ånd ud og bøj en smule til højre side. Hold stillingen og bliv ved med at trække vejret.

  2. Ånd ind og kom tilbage til midten.

  3. Ånd ud og bøj en smule til venstre side. Sørg for at du ikke bøjer dig forover eller bagover og at den ene hånd ikke er strakt mere end den anden.

  4. Ånd ind og kom tilbage til midten.

Bøj rygraden frem og tilbage

  1. Ånd ud og stræk dine hænder frem.

  2. Ånd ind og stræk frem fra nederste del af ryggen, idet du ånder ud.

  3. Ånd ind og drej til højre side, idet du ånder ud. Sørg for at dine hænder er parallelle til hinanden og strakt lige meget; ellers ret på stillingen.

  4. Ånd ind og kom tilbage til midten.

  5. Ånd ud og gentag strækket mens du drejer til venstre.

  6. Kom tilbage til midten idet du ånder ind og løft langsomt dine arme op.

  7. Giv slip på fingrene og stræk bagud.

  8. Ånd ud og lad dine arme komme langsomt ned.

Hvordan hjælper dette rygstræk? Det giver en skøn massage til den nederste del af ryggen.

Drej rygraden fra side til side

  1. Læg din venstre håndflade på dit højre knæ.Tag et dybt åndedræt ind og drej langsomt til højre side idet du ånder ud. Du kan lægge din højre hånd på gulvet ved siden af din højre hofte.

  2. Stræk opad mens du presser den højre håndflade mod gulvet. Læn dig ikke fremover eller bagover.

  3. Ånd ind og kom tilbage til midten.

  4. Ånd ud og gentag strækket til venstre side. Læg din højre håndflade på dit venstre knæ og venstre håndflade på gulvet. Husk at holde ryggen ret og strække opad.

  5. Ånd ind og kom tilbage til midten.

  6. 6Læg det andet ben øverst i skrædderstillingen. Hvis dit højre ben lå hen over venstre så læg nu venstre ben oven på højre og gentag strækket som forklaret ovenfor til højre og venstre side.

Tip til at gå dybere i strækket: Brug mavemusklerne sammen med hoftemusklerne for at dreje mere.

 
 

"Jeg havde ondt i ryggen i 3 måneder! Efter
at have lavet "yogastræk i alle retninger"
forsvandt mine rygsmerter for første gang."
– Selvanathan, Tamil Nadu, Sri Sri Yoga deltager

 
 

Fordele af rygstræk i alle retninger

  • Hjælper til at forbedre kropsholdningen

  • Styrker ryg- og mavemuskler

  • Bringer total afslapning til en træt ryg

  • God måde at varme kroppen op på før man laver andre yogaøvelser

  • Hjælper til med at åbne lungerne, så at de kan bruges til fulde kapacitet

Note: Hvis du lider af diskusprolaps rådes du til kun at udøve yogastillinger mod rygsmerter efter at have talt med din læge. Udøv yogastillinger derhjemme efter at have lært dem under vejledning af en Sri Sri Yoga lærer.

Input fra Dr. Sejal Shah, Sri Sri Yoga lærer, "rygstræk i alle retninger" styrker og strækker dine rygmuskler i alle mulige retninger og giver dermed en komplet workout for en sund rygrad. Derudover styrker denne yogaøvelse også med mavemusklerne.